Frida er føde den 14. december 2006 hos Kennel P'zazz i Sverige. Den 10. februar
2008 tog vi en lille smuttur til Täby nær Stockholm for at hente vores lille
prinsesse hjem til Danmark. Frida tog den lange køretur og sejladsen utrolig
flot, og var allerede helt tryg ved os ved hjemkomsten til Aars. Til gengæld
resulterede det første møde med vores daværende nysgerrige og nærgående Hugo, i et skrig
og en lille gul plet på gulvet. Frida kom sig dog hurtigt ovenpå forskrækkelsen,
og allerede få timer senere var hun modig nok til at svare igen.
Frida gennemført et hvalpekursus. Hun har altid været meget
glad for at føje sin hundefører, og bestod således en afsluttende hvalpetest med
96 ud af 100 point. Efter veloverstået hvalpetræning fortsatte Frida på et
lydighedshold. Holdet sluttede i sommeren 2008 men en test i følgende øvelser:
lineføring med kontakt, sit i 10 sekunder, dæk i 15 sekunder, stå i 5 sekunder, apport, spring, guffespor med knæk samt en valgfri alternativ øvelse. Frida
bestod testen med 101 ud af 120 point, hvilket var flere point end mange af de
store brugshunde fik. Da vi ikke ønskede at fortsætte på konkurrenceholdet,
træner Frida på nuværende tidspunkt kun lydighed i haven og på diverse gåture og
selvfølgelig kun for sjov.
Frida er købt som udstillingshund, og hun var ikke mere end ca. 12 uger da hun
startede til ringtræning. Første udstilling var i Århus den 12. maj 2007 og
resultatet blev BIR baby hvalp, på daværende tidspunkt var Frida kun 5 måneder
gammel. Siden hen har hun opnået fantastiske resultatet i ringen, og man må
sige, at hun er en rigtig "showgirl". Frida blev dansk champion i en
alder af bare 21 måneder. CERT'erne blev vunder på smukkeste vis på 3 DKK
udstillinger efter hinanden, på disse udstillinger vandt Frida ligeledes 2
x CACIB, 2 x BIM og 1 x BIR. Frida har ligeledes klaret sig flot i udlandet. På
verdensudstillingen 2008 i Stockholm, blev hun 3. bedste i mellemklassen. I
Østrig har Frida stået som bedste tæve to gange, med CERT og CACIB. Frida er
ligeledes Svensk champion, hun vandt CERT, CACIB og blev BIM i Göteborg i en
alder af bare 24 måneder.
Frida har et helt fantastisk temperament, hun er venlig, kærlig, smuk og
utrolig nysgerrige. En lille charmetrold som altid er frisk på sjov og ballade.
Herudover er hun en bestemt dame, som absolut ikke finder sig i hvad som helst.
Tak Cathrin - for denne smukke, velbyggede og yderst feminine hund, hun besidder
en særlig plads i vores hjerter.